Victor Hugo

Victor Hugo var en fransk romantisk digter, dramatiker, prosaist og tegner, født den 26. februar 1802 i Besançon og død den 22. maj 1885 i Paris. Han betragtes som en af de vigtigste fransksprogede forfattere. Han var også en engageret intellektuel og politiker, som spillede en central ideologisk rolle og indtager en fremtrædende plads i den franske litteraturhistorie i det 19. århundrede inden for en bemærkelsesværdig bred vifte af genrer og områder. I teatret fremstod Victor Hugo som en af de førende skikkelser i den franske romantik, da han fremlagde sin teori om det romantiske drama i forordene, der indleder Cromwell i 1827 og Hernani i 1830, som var sande manifester, samt i sine andre dramatiske værker: Ruy Blas i 1838, men også Lucrezia Borgia og Kongen morer sig. Victor Hugo var også en lyrisk digter med samlinger som Oder og Ballader (1826), Efterårsløv (1831) eller Kontemplationer (1856), men han var også en engageret digter mod Napoleon 3. i Straffedomme (1853) eller en episk digter med Århundredernes legende (1859 og 1877). Hans romaner opnåede også stor folkelig succes, især Vor Frue af Paris (1831) og endnu mere Elendige (1862). Hans alsidige forfatterskab omfatter også politiske taler i Overhuset, i Nationalforsamlingen og i Lovgivende Forsamling, især om dødsstraf, skole eller Europa, rejseberetninger (Rhinen, 1842 eller Sete ting, posthume, 1887 og 1890), en omfattende korrespondance samt talrige skitser og tegninger med pen og tusch. Victor Hugo bidrog i høj grad til at forny poesien og teatret. Han blev beundret af sine samtidige og er det stadig, men han blev også anfægtet af nogle moderne forfattere. Han gjorde det muligt for mange generationer at udvikle en refleksion over forfatterens engagement i det politiske og sociale liv takket være hans mange standpunkter, idet han valgte at gå i eksil for at leve på Guernsey i de tyve år under Det Andet Kejserdømme. Hans valg, både moralske og politiske, i den sidste del af sit liv, og hans usædvanlige forfatterskab har gjort ham til en emblematisk skikkelse, som Den Tredje Republik hædrede med et statsligt begravelsesoptog, der fulgte overførslen af hans jordiske rester til Panthéon i Paris den 1. juni 1885, ti dage efter hans død.